Låge 8: Håndelag

"Hvad lærte eller genopdagede du under nedlukningen? Hvordan holder du fast i det fremover?"

I eftermiddags var jeg med til at juleudsmykke godsets smukke hovedbygning. Og det var ikke alene helt vildt hyggeligt at gå og synge med på jazzede versioner af de klassiske julesange og vildt overdådigt at have så rå mængder kogler, kugler, amaryllis, stjerner, bånd og opsatser at lege med. Det føltes også som en direkte kanal tilbage i tiden at 'arbejde' i det gamle Downton Abbey-lignende køkken. Det klingede af historiske vingesus og gamle håndelag.

Og netop det med håndelagene har jeg tænkt meget på de seneste dage. For det er som om alle vores nye "corona-skills" for alvor blomstrer frem her i december. Jeg har jo hele tiden godt vidst, at mange - ligesom jeg selv - havde benyttet nedlukningerne til at genopdage gamle sysler eller genoptage glemte talenter. Og her i december pibler 'resultaterne' så pludselig frem. Én veninde er pludselig sprunget ud som en mester i cyantopi - en gammel form for blåkopier, hvor hun på den mest poetiske vis leger med friske og tørrede planter. En anden har linoleumstrykt en her stribe julekort. En tredje havde hjemmefarvet det fineste par strømper til mig i hannukah-gave.

Jeg er vild med det på SÅ mange planer. Jeg elsker, at vi gennem de gamle håndelag får genoptrænet vores fingerspidsgefühl og materialefornemmelse. Jeg elsker, at vi minimerer forbruget ved at give hjemmelavede gaver, bliver bedre til at reparere, genbruge og 'upcycle'. Jeg elsker det personlige twist de hjemmelavede gaver får. Og jeg elsker at opdage de nye sider af venner og at høre om historierne bag deres nye talenter.

Da jeg startede Samtidens Akademi var jeg virkelig bekymret for, at vi var ved at forkrøble os selv, fordi det moderne liv på mange måder svækker vores sanser - fordi vi bliver så vant til at se ting to-dimensionelt, begrænser vores finmotorik til bevægelser på skærmen og udliciterer vores stedsans til GPS'en.

Men på det punkt er jeg langt mere håbefuld nu, end jeg var før coronatiden. For vi fik virkelig en uventet chance for at tage revanche og dygtiggøre os i en grad, vi næppe ville have taget os tid til, hvis det ikke havde været for nedlukningerne.

Så på en aften, hvor vi afsluttede julepyntehyggen med det nedslående pressemøde, er det vigtigt at huske på, at der trods alt også kommer noget godt ud af at hygge sig derhjemme. Om ikke andet styrker det vores håndelag.