Inspiration fra andre genopbyggere

“Jeg fik hertil morgen et minde af min telefons algoritme. Ved et Genopbyggerne arrangement, hvor overskriften var Opbakning, delte jeg, i en lille gruppe af mennesker jeg aldrig før havde mødt, mit behov for opbakning til en lokal bogklub. I dag er vi 8 medlemmer i alderen 21 til 83, som helt fast mødes hver måned. Vi læser skiftevis en klassiker og en helt ny bog og deler læseoplevelsen og meget andet med hinanden. Tak”

– Pil Bredahl, Designer

“Hvilket tal tager vi?”, sådan råber jeg efterhånden tit til min kæreste på vej ud i køkkenet.

Vi har efterhånden adopteret en ny tradition. Hver gang vi er i køkkenet sammen, tager vi et tilfældigt kort, og så har vi indtil måltidet er spist til at vende det fra samtlige vinkler og sider.

Mange gange føles kortene nærmest helt magiske, når de tilfældigvis rammer ned i et emne, som vi nok burde snakke mere om. Emner, der normalt ville være lettere at glemme, hvis vi bare slog fjerneren til og hjernerne fra over middag.”

— Rasmus Holm, Initiativtager til Skraldejagt

“Mens vi var hjemsendt, tjekkede vi i sekretariatet hver morgen ind i 15 minutter, hvor vi talte om alt andet end arbejde. Nogle gange var det med inspiration til podcasts, bøger eller nye genveje gennem byen - og de andre gange valgte jeg et kort fra Genopbyggerne med den tilhørende tekst, som vi så drøftede.

Vi var to nye medarbejdere i sekretariatet, og det var en super god måde at reflektere sammen på og lære hinanden at kende - og det førte os ud i mange nærværende, interessante og sjove samtaler.
Kæmpe anbefaling.”

— Siv Raun Andersen, Klima- og Miljøchef

“Jeg har opdaget, at kortene er gode til at få en samtale i gang med mig selv – jeg har læst alle teksterne i bogen og et par gange siddet med kortene og tænkt over dem, forsøgt at besvare nogle af spørgsmålene, som er utroligt både inspirerende og afklarende. Så de er (også) rigtig gode til en mere personlig genopbygningsproces.
(Nu mens jeg sidder og skriver, får jeg lyst til at kigge på dem igen. Jeg har sættet liggende på mit sofabord, jeg kan godt lide at kigge på det og jeg bilder mig ind, at der udgår en god, kreativ energi fra det.)”

— Hanne Vibeke Holst, Forfatter

“Jeg har mest brugt kortene som inspiration, udgangspunkt og omdrejningspunkt for temaer, emner og retninger, som kunne være interessante at diskutere i workshops og arbejdsmøder med kunder....

Her har jeg brugt et kort ad gangen. Bladret i bogen og lavet nedslag.
Fået personlig inspiration til at finde emner, som jeg forstillede mig ville være givende at tale mere om med kunden, og i de tilfælde hvor jeg har valgt et kort, har jeg læst beskrivelserne og brugt dem frit som inspiration, udgangspunkt og støtte til at sige noget klogt ...

Jeg finder det effektivt at have ‘noget på bordet’ - særligt i opstartsfaser. Så der har jeg brugt kortene som kick-starter. Fx er kortet ‘Kernen’ blevet til spørgsmål som: “Hvad er så kernen i jeres virksomheds genopstandelse (generationsoverdragelse og helt ny grøn profil for en virksomhed).

— Henriette Melchiorsen, Produktdesigner.
Underviser og rådgiver om bæredygtigt design

“Vi spillede med min svigerfar.
I begyndelsen var han meget tilbageholdende og sådan 'det kan jeg ikke finde ud af'.
Men bagefter var der mange, der sagde til ham: 'Det var vildt godt, det du sagde. Det har jeg aldrig tænkt over før.’
Der kan ske noget med folk undervejs.”

— Jan Rasmussen, Grafisk Designer, Tombola CpH
Blandt meget andet designeren af Genopbyggerne

“Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg endnu ikke spillet det. Altså fulgt reglerne. Vi er aldrig nået dertil. På en eller anden måde har det at følge reglerne fortonet sig i allerede det første kort, der tilfældigt blev læst op. Allerede da startede udvekslingen af ord over de tanker hver især havde, minder de delte eller meninger, de luftede.

Jeg har spillet det en aften med mine børn. Inden at have åbnet pakken med kortene, udtrykte de en alvor og en sådan undren over, hvordan det kunne være et spil, men det ene kort tog det andet. De største af dem blev bjergtaget af æstetikken og størrelsen på de store kort. De mindste var glade for at de gav en mulighed for at få plads til at sige det, de vil uden at blive overrumplet. Vi brugte et stopur, således at alle kom til orde. De yngstes refleksioner var oftest de sjoveste.

Jeg har også brugt det på en date. Havde en begavet NGO direktør til middag for anden gang, den dag jeg modtog det med posten. Han åbnede det, og det fungerede som den perfekte ice breaker og som en mulighed for ret hurtigt at spøge ind til vigtige emner i stedet for at forfalde til smalltalk. Ser ham endnu;-)

Jeg har også brugt bogen med dine tanker ofte. Den har ligget fremme af samme grund. I en pause tager jeg en side - og dine ord og refleksioner kan give mig inspiration - faktisk - resten af dagen.
Du skriver godt og ligetil.
Og teksterne rammer.”

— Pernille Lützhøft, Initiativtager til Ages

“Genopbyggerne er så inviterende lækkert designet, at vi egentligt bare startede med at tage kortene lidt tilfældigt, hvilket gav nogle fine små samtaler.

Men så besluttede vi os for at tage os lidt sammen og "spille efter reglerne". Fordi reglerne hjælper til, at man ikke propper sig selv ind i samtalen hele tiden, gav det plads til mere selverkendelse og en nænsomhed i forhold til at være til stede i at lytte til og give plads til de andres motivationer og ambitioner.

Det gav et overraskende dybere lag i en samtale – selv med mennesker som man faktisk kender rigtigt godt. Og helt grundlæggende betyder det lækre gennemførte design, at man gør sig ekstra umage, tager spørgsmålene og konceptet alvorligt, hvilket hjælper på vejen til nye refleksioner og indsigter.”

— Lene Krogh Jeppesen, COI, Center for Offentlig Innovationce

“Jeg har brugt kortene og ‘spillet’ genopbyggerne på mange forskellige måder. Først med terninger og samtaler ved den første Corona-nytårsaften med kun to voksne og to teenage-piger på dengang 13 år.

Så til første virtuelle møde i 2021, en tidlig januardag med en projektgruppe på i alt 4 personae, hvor jeg kuppede de første 30 min til to personlige runder med terninger og en makker og kort (sendt som billeder på sms) hvor jeg brugte en stor bakke og nogle udklippede postits med de fem navne på og lagde de fem kortgrupper op synligt: Håb osv.

Så til et virtuelt møde med 18 deltagere, i et kvindenetværk www.f-i-x.dk hvor vi slog en terning som del af tilmelding og hvor vi sendte kortene ud forinden og på dagen lavede to runder med breakout-rooms til alle. Og siden da til temadage hvor jeg havde lagt kortene på pladserne og lod spørgsmålet være del af en præsentationsrunde hvor man således gav lidt mere af sig selv end i en almindelig faglig præsentation.

Og sidst til en stor privat rund fødselsdag med 125 deltagere hvor alle blev bedt om at tænke på et nummer fra 1-50 og så var numrene sat op i et stort tilstødende stort rum hvorefter grupperne fin uddelt deres kort som en icebreaker/lære de andre at kende-snak om et vigtigt emne, nu hvor alting kan opbygges på nye og bedre måder end før.
Jeg oplever at emnerne er tilpas både generiske og særegne, konkrete og abstrakte og ‘hele’ og poetiske på en måde der gør, at alle kan sige noget og bidrage. Mange har syntes at kortene var ‘lige ind i noget der betyder noget for dem’ sådan helt stjernetegn-horoskop-agtigt, sjovt som mennesker skaber mening, og det understreger for mig deres universelle og almenmenneskelige kvaliteter.”

— Rikke Ulk, Stifter af og direktør for Antropologerne

“Vi er en gruppe på 6 kvinder fra midt 40érne til 65, der har mødtes online på min foranledning siden foråret en gang. 30. december sidste år delte jeg dine gode nytårsspørgsmål på Facebook og skrev, at hvis nogen havde lyst til at snakke om kortene online, så stod jeg gerne for det. Jeg havde jo købt bogen med det samme den kom ud:-) Så en anledning til at få taget den i brug og for mig til at dyrke det virtuelle i en tid, hvor jeg følte mig sat lidt af udviklingen som arbejdsløs i hele coronatiden. Der var nogle stykker, der meldte sig og der kom et par stykker mere med, så vi nåede op på 6, der alle sammen på forskellig vis kender hinanden fra spejderregi, så mere eller mindre tætte. Og siden har vi mødtes ca. en gang om måneden i 1-2 timer virtuelt, idet 2 bor i Jylland, en i Holbæk, vi andre i Kbh og omegn plus små børn.

Vi vendte for et par gange siden, hvad det er der er sket i det her forløb. Vi startede ret struktureret ud med at slå med en terning, trække 2-3 kort pr. gang og snakke ret nøgternt om indholdet. Siden er det bevæget sig over i at vi er der som os selv og at vi har skabt plads til ren væren. Vi kan mærke, at vi er ok blandt andre med vores fortællinger, som er blevet mere personlige over tid.

Din bog/spørgsmålene retfærdiggør at spørgsmålene bliver stillet, og dermed bliver der etableret et fællesskab “on the spot”. Der er en vis styring, men det er samtidig meget frit, så det bliver mere et redskab til at etablere et mulighedsrum. Et mulighedsrum, hvor dine spørgsmål og tekster giver gode benspænd.

Det unikke for os, som er vant til at producere og levere som spejdere, forældre, ansatte, ledere osv. er, at det er en kontekstfri samtale, uden krav om udbytte og udfald. Vild Det giver et andet aftryk. Der er ikke behov for at føle sig forpligtet, snarere inspireret. Tilbyder en frihed vi ellers ikke oplever. Det eneste vi skal forhandle, om er det næste kort. Uden at gå på kompromis.”

— Anne Sandbeck på vegne af hele gruppen