LÅGE 6&7: KONTAKT & TÆNKELOMMER
No 8 KONTAKT: Hvor meget lukker du verden omkring dig ude, når du bevæger dig i det offentlige rum? Hvorfor? Hvad sker der, når du lukker flere indtryk ind?
&
No 43 TÆNKELOMMER: Hornår er du sidst falet i staver? Hvor opstår dine bedste tænkelommer? Hvordan kan du skabe stunder til flere af dem?
Jeg fik ikke lagt låge 6 ud til jer igår. For jeg var i København langt fra skærmen og lod mit hjerte slå i takt med byens puls, mens jeg opsnappede opsnappede brudstykker af samtalerne omkring mig, lagde mærke til små detaljer og forandringer i gadebilledet, hilste på forbipasserende bekendte og så mig for, mens jeg navigerede gennem trafikken efter at have hentet min lille nevø og niece i børnehaven.
Men i løbet af dagen TÆNKTE jeg meget over kort No 8 KONTAKT, selvom jeg ikke lige fik skrevet dagens tekst til jer. For da jeg skrev fortællingen til kort No 8 sidste år, var det en klar opfordring til at se og sanse verden omkring sig mere. Tage lyttebøfferne af. Kigge op fra telefonen. Droppe GPS-kortet og i stedet spørge levende mennesker om vej - eller tillade sig selv at blive lidt væk. For mig har noget af det bedste ved at bo i byen altid været al den inspiration, der opstår, når jeg opsnapper pudsige bidder af andre folks samtaler. Ser små underlige skilte på nedløbsrørene. Et smukt udstillingsvindue. Helt uventet møder venner på et gadehjørne og slår følgeskab. Alt det, man risikerer ikke at se, når man lukker verden omkring sig ude. Og det er jeg stadig i høj grad talskvinde for.
Men efter jeg er flyttet til Kerteminde, har jeg fundet en ny forståelse for, at det kan være nødvendigt at lukke byen ude, hvis man konstant lever midt i den. Jeg kunne aldrig drømme om at gøre det selv - tværtimod nyder jeg nu kontaktfladerne og indtrykkerne endnu mere intenst, fordi jeg ikke færdes mellem dem hver dag.
For nu hvor kontrasten til mit Kertemindeliv er så stor, hører jeg ofte mig selv fortælle, at jeg har fået "frigivet en masse båndbredde" ved at være flyttet ud af byen. For selvom jeg elsker alle indtrykkene, optager de også meget plads på harddisken. Alene det at bevæge sig på et fortov kræver overraskende meget opmærksomhed, når man først bliver - nåja...opmærksom - på det. For ikke at tale om at krydse en gade med livet i behold... Det er ikke noget, jeg tænker så meget over, når jeg er i København. For jeg føler mig stadig så meget hjemme i København, at jeg (i hver fald foreløbig selv føler) at jeg begår mig hjemmevant.
Det er mere, så snart jeg er tilbage i Kerteminde, at jeg opdager, hvor meget plads, der pludselig til alt muligt andet. Og dermed dagens andet kort - No43 TÆNKELOMMER. For herovre bliver jeg ikke særlig tit forstyrret. Og derfor er der meget bedre forudsætninger for at falde i staver. Der er ikke så mange lyde, indtryk og uventede bevægelser, der påkalder sig min opmærksomhed. Og når det sker, er det ofte i form af en sommerfugl, der pludselig flyver op eller et dådyr, der springer forbi - og ikke af så livstruende karakter som trafikken kan være. Det er som om mit lille hus i skoven udgør en stor tænkelomme. Og den vekselvirkning mellem land og by bekommer mig godt. Og gør mig faktisk i stand til at være et bedre bymenneske, når jeg så endelig gæster storstaden.