Låge 19: Kernen

"Fortæl om noget, du gør, fordi du synes, det er indlysende vigtigt - og rigtigt. Hvordan og hvorfor gik du i gang med det?"

Selvom jeg har plukket uendeligt mange æbler i haven og forvandlet dem til æblekompot og juicer og tærter, ligger der stadig en masse nedfaldsæbler på plænen. Langsomt rådner de, bliver spist af fugle og insekter og går i opløsning.

Og da jeg gik ud med komposten i morges, satte synet af dette æble gang i en lang tankerække med udgangspunkt i genopbyggerkort No 31: KERNEN.

For jeg er 7-9-13 så priviligeret, at jeg sjældent er særligt meget i tvivl om kernen i mit liv og virke. Jeg kan typisk meget intuitivt mærke, om ideer, opgaver, forespørgsler og invitationer er i tråd med mine grundværdier, pejlemærker og livsdrømme - min kerne. Og jeg synes generelt, jeg er ret god til at ramme balancen mellem at holde mig på sporet og holde fast i kernen - og samtidig være åben overfor, at noget uventet kan vise sig at være superrelevant, lærerigt og øjenåbnende. Være åben overfor faglig krydsbestøvning. Huske, at selvom kernen er intakt, er der stadig plads til nogle ekstra elektroner i yderste skal - så engang imellem er det frugtbart at smelte sammen med andre kerner, der har brug for at afgive et eletroner - eller omvendt...

Men selvom jeg grundlæggende føler, jeg har et meget harmonisk forhold til min kerne, kan jeg alligevel godt engang imellem føle, at min kerne bliver lidt udhulet. Lidt ligesom det udhulede æble på billedet, der satte tankerækken igang i morges.

Det sker typisk, når jeg pludselig har alt for travlt med alt muligt andet, end mine egne skøre eksperimenter. Og det har jeg jo ofte. For det meste er helt fint. Jeg lærer virkelig meget af at udvikle projekter i samspil med andre og får et dybt indblik i mange andre brancher og sektorer. Jeg skal jo også have økonomien til at hænge sammen. Jeg kan virkelig godt lide vekselvirkningen mellem mine egne kompromisløse projekter og de ting, jeg udvikler sammen med eller for andre, hvor en væsentlig del af opgaven er at navigere i andre ønsker, behov og realiteter, end min egen. Og det er også sundt for mine egne projekter, at jeg ikke bare hele tiden kan kaste mig over dem, men når at længes lidt efter tid til at realisere dem. Den ide-marinerings-tid klæder det meste.

Men engang imellem bliver det pludselig for meget. Jeg har for mange mentale vinduer åbne på samme tid. Og så bliver mine egne dybe tankerækker og min inderste kerne trængt for langt i baggrunden. Og så begynder jeg at føle mig udhulet.

Med alderen er jeg blevet stadigt bedre til at ramme balancen:

Jeg har lært, at det fungerer bedst med færre opgaver, der til gengæld er markant større og længerevarende, fordi det - udover muligheden for at skabe projekter med stor fordybelse og mere langtidsholdbar 'impact' - i sagens natur også betyder færre, men dybere og stærkere relationer og mere tid til fordybelse i det enkelte projekt.

Jeg har lært at bruge tid på "min kerne" hver dag, i stedet for at vente utålmodigt på de sjældne øjeblikke, hvor jeg virkelig har tid og føler mig inspireret. Det længes jeg stadig efter og nyder, når muligheden for langstraks fordybelse endelig er der (hvilket er blevet markant oftere efter jeg er flyttet på landet - hvilket dog muligvis også hænger sammen med, at der generelt bare er mere ro på her i coronatiden). Men når jeg trods alt dyrker kernen bare lidt hver dag, holder jeg 'musklerne' i form, så det ikke føles som et nær så stort projekt at tage hul på de store tanker, når jeg endelig har tid.

Og jeg har endelig for alvor forstået, hvor afgørende det er at kunne sige nej til distraktioner. Det er også vigtigt at kunne sige ja engang imellem. Men det skal være bevidste "ja'er". For ethvert ja til noget andet, er reelt lidt et nej til min egne kerneideer - mens ethvert nej til andre ting, er et potentielt ja til min egen kerne.

Igen - det handler ikke om, at jeg skal være min egen ø. En i luften frit svævende ballon. Jeg vil hellere end gerne indgå i samarbejder og løse vigtige opgaver i samspil med andre. Det skal bare være virkelig bevidste tilvalg.