No 2: Koncentration & No 9: Arbejdstid

No2 KONCENTRATION: "Hvor og hvornår koncentrerer du dig bedst? Hvordan kan du fremover værne om din fordybelse?"

&

No 9 ARBEJDSTID: "Hvordan ville du indrette din hverdag, hvis du frit kunne vælge rytmen? Hvor langt ligger det fra din faktiske hverdag?"

eg har egentlig aldrig følt, at jeg havde svært ved at koncentrere mig. Og jeg opnår ret ofte en arbejdsmæssig flowtilstand, hvor jeg dybt koncentreret arbejder igennem en hel dag, mens tid og sted forsvinder omkring mig.

Så da jeg første gang hørte om pomodoro-teknikken, tænkte jeg, at det nok ikke ville kunne gøre den store forskel for mig. Jeg var jo ikke udfordret af manglende koncentration...

Jeg hørte først ret sent om pomodoro, og har opdaget, at langt de fleste andre for længst har både hørt om det og praktiseret det. Men hvis jeg skulle have et par "feloow-late-movers" derude, kan jeg lige helt kort fortælle, at det er et arbejdsprincip, der går ud på, at man lukker ned for alle potentielle distraktioner i 25 minutter (alle mailbokse, telefoner og sociale medier), mens man koncentrerer sig fuldt om den opgave, man har sat sig for at løse. Så holder man 5 minutters pause. Og den SKAL man holde, inden man går igang med de næste 25 minutter. Og sådan fortsætter man til man fire gange i træk har arbejdet koncentreret i 25 minutter og holdt pause i 5 minutter. Altså 2 timer i alt.

Herefter skal man så holde en lidt længere pause. Og så kan man sætte gang i et nyt forløb på 4 X 25 minutters koncentration + 5 minutters pause.

Det hedder Pomodoro fordi det er opkaldt efter et gammeldags minut-ur formet som en tomat (der hedder pomodoro på italiensk) og i vores digitale tidsalder findes der selvfølgelig en lang række apps. der kan hjælpe med at holde styr på tiden - jeg bruger en, der hedder Focus Timer.
Det er så enkelt, at man tror, det er løgn, at det kan gøre så stor forskel.

Men jeg indrømmer blandt, at hele min selvforståelse om at være god til at koncentrere mig og fokusere blev gjort forfærdeligt til skamme, da jeg prøvede pomodoro første gang i februar. Jeg har flittigt benyttet mig af teknikken lige siden. Og jeg konstaterer igen og igen, at arbejdsopgaver, jeg tidligere ville have skønnet, ville have fyldt en dag, nu pludselig kun tager mig et par timer. Ene og alene fordi jeg er fuldt koncentreret, mens jeg løser dem.

Jeg har (næppe overraskende) tænkt en del over, hvorfor det mon fungerer så godt. Og konklusionen er lige så enkel som teknikken: 25 minutter er simpelthen det perfekte tidsrum. Det er længe nok til, at man reelt kan nå at få noget fra hånden og komme ret dybt ned i tankerækkerne. Og samtidig er det så kort, at man simpelthen ikke kan komme med nogle rationelle undskyldninger for at afbryde sig selv. Der er ingen kopper kaffe, glas vand, toiletbesøg eller sociale medie-opdateringer, der ikke kan vente 25 minutter. Til gengæld er det så også rigtig vigtigt, at man tager pausen, når den er der. Dels fordi man kan have brug for et "bio-break", men også fordi det er rigtig godt for kroppen lige at få rørt sig og tankerne at kunne marinere lidt, inden man knokler videre.

Jeg er typen, der ret nemt opnår en arbejdsmæssig flowtilstand, hvor jeg pludselig opdager, at jeg har siddet en her dag uden at rejse mig op, fordi jeg har været så optaget af det, jeg var igang med. Det er jo på mange måder et kæmpe privilegium at opleve. Men jeg er også altid stiv i kroppen og tung i hovedet efter sådan en dag. Med pomodoro synes jeg stadig, jeg bevarer flowtilstanden - men samtidig er de fem minutters pause nok til, at jeg lige kan nå ud i haven og vande et par planter og klippe nogle grene, før jeg sætter mig tilbage til arbejdet.

Jeg ved godt, at jeg som selvstændig er priviligeret, fordi jeg selv kan planlægge min arbejdsdag. Men jeg har efterhånden hørt fra flere, der i deres teams har indført "fælles pomodorotid", hvor alle arbejder med deres egne opgaver, men følger den samme rytme. Så det lader sig gøre også på større arbejdspladser. Og også med hjemmearbejde, hvor man så tjekker ind i et fælles videomøde, hver gang, der er pause.

Efter jeg er begyndt at bruge pomodoro, har jeg også indrettet min arbejdsdag helt anderledes, end jeg plejede.

Jeg har altid haft en grundlæggende trang til at få klaret alt det praktiske og kedelige, før jeg gik i gang med det sjove, spændende og kreative. Møder ville jeg også helst have af vejen om formiddagen, så jeg rigtigt kunne fordybe min om eftermiddagen. Men inderst inde har jeg altid godt vidst, at det ikke var hensigtsmæssigt. For jeg er klart skarpest i hjernen om formiddagen. Så det er ærgerligt at spilde de bedste timer på de opgaver, der ikke kræver det helt store åndsnærvær. Og til gengæld trænger jeg til en pauser og inspiration og bevægelse og samvær om eftermiddagen.

Så efter jeg er flyttet til Kerteminde, har jeg indrettet min arbejdsdag sådan, at jeg så vidt muligt starter med et eller to fulde pomodoroflows - altså to eller fire timer - hvor jeg laver alt det, der virkelig kræver koncentration.

Så har jeg typisk fået lavet det, der tidligere ville have svaret til "en god dags arbejde". Og så kan jeg med god samvittighed lave alt muligt andet, der også er en del af mit arbejde, men som ikke kræver nær så meget skærmtid og fokus: Holde møder. Få læst op på alt muligt, jeg gerne vil lære og blive klogere på. Lave alt det "Postmand Per"-arbejde, der også er forbundet med at have et lille forlag. Afprøve nye teknikker, metoder og eksperimenter i praksis. Tale i telefon (gerne - også ny vane - mens jeg går en lang tur i skoven). Korrespondere. Klippeklistre alt fra tanker til kreative projekter.

For ikke at tale om alle de praktiske sysler, som jeg tidligere har haft en tendens til at underprioritere voldsomt. Men som det faktisk giver en stor tilfredshed at få passet. Og alt imens jeg hakker grøntsager, ordner have og rydder op, falder nogle af de helt store tanker på plads på helt nye måder.

Den koncentrerede koncentration frigiver tid, overskud og plads til alt muligt andet, jeg også gerne vil i mit liv. Og den nye arbejdsrytme vil jeg gøre meget for at værne om fremover.