Om efterår og eftertanker

Noget af det, jeg er allermest glad for ved den nye Borgerlyst-bog er, at vi prioriterede så højt at skrive om "projekt-efteråret".

For mens der findes ufatteligt mange bøger om ideudvikling og opstart af projekter, er det stort set ubeskrevet, hvordan man videreudvikler et modent projekt, når den første forårsenergi fordamper.

Den bærende metafor gennem hele bogen er at se på projekter som årstider og kredsløb. Fra den vilde forårsenergi, hvor ideerne spirer og spreder sig helt ukontrollabelt... over sommerens trygge blomstring... til det ofte lidt skræmmende efterår, hvor bladene falder af træerne og man ikke længere kan ignorere de udfordringer, der længe har ulmet og nu kræver en grundig omorganisering...til vinterens stille refleksion, der giver plads til, at nye ideer kan spire frem... og så er der pludselig et nyt forår på vej...

Jo mere jeg tænker det, jo vildere synes jeg det er, at vi efterhånden har skabt et samfund - og et arbejdsliv, kærlighedsliv og projektforløb - hvor vi næsten ikke kan rumme at være i andet end det brusende forførende forår. Så snart udfordringerne begynder at melde sig springer vi hellere fra forårsfornemmelse til forårsfornemmelse end vi bliver i det svære og ser, hvordan vi kan arbejde os om på den anden side.

De færreste kan efterhånden rumme at være i hverken efterårets omorganisering eller vinterens eftertænksomhed.

Men både efterår og vinter er helt afgørende dele af det samlede kredsløb. Og når vi så sjældent skaber plads til eftertanke og refleksion bliver alting så forjaget. De bedste projekter har brug for at blive omorganiseret og genopdyrket mange gange for rigtigt at udvikle sig. De bedste oplevelser fortjener, at man tager sig tid til at marinere dem bagefter. De største læringer har brug for at falde på plads, hvis vi for alvor skal lære noget af dem.

Foråret - og den gode ide - er ikke nok i sig selv. Det er ikke nok i sig selv at sidde til en masse møder og komme med gode ideer og skrive post-its. Der en masse hårdt arbejde, der skal gøres, før et projekt udvikler sig til mere end bare en god ide.

Det er først, når man tager det lange seje træk med at udvikle ideerne, at de skal stå deres prøve. Det gør ofte ondt. Man skal tit skære noget af det allerbedste fra. Der er meget, der skal skrives, gøres, bygges, kodes. Vellykkede projekter kræver slid og udholdenhed. Det ER ikke lige sjovt hele tiden.

Men der er også helt utroligt meget skønt ved efteråret. Man bliver klogere på ideen, sig selv og hinanden. Opdager nye dybder og potentialer, der ikke er synlige ved første øjekast. De ideer og relationer, der overlever efteråret, bliver markant styrket undervejs - mens man lader alt det falde, der ikke kan stå. Det er der også noget meget smukt i - det buldrer bare ikke helt så højlydt som forårsenergierne, og derfor glemmer vi ofte at værdsætte det. For det kræver lidt større lydhørhed, eftertænksomhed. Mere tid - slet og ret.

Og nok så vigtigt, hvis man er lidt af en forårs-junkie: Man glæder sig også endnu mere over forårsfornemmelserne, når de kommer efter efterår og vinter. Hvis vi hele tiden junker forår, skal der mere og mere til, før vi rigtigt kan mærke og værdsætte det.

Men lige nu er det ikke alene efterår udenfor. Det er det skønneste af slagsen. Og hvis man ikke ligefrem holder efterårsferie, nyder man typisk godt af, at alle andre holder efterårsferie, så man selv kan få lidt mere tid til eftertanke.

Hvis du trænger til efterårs- og eftertankeinspiration kan du bestille den her: https://borgerlyst.dk/bog - og så ønsker jeg ellers jer alle sammen en rigtig dejlig efterår fyldt af eftertanker...