Hvor finder du os?
På Samtidens Akademi dyrker vi genius loci - stedernes intelligens. Så akademiet er en slags "nomade-akademi", hvor meget af undervisningen foregår på steder, der emmer af ånd: Museer, naturen, teatre, værksteder, fabrikker, koncertsale, botaniske haver og hemmelige kroge…
Du kan derfor ikke være sikker på at fange os på ét fysisk sted.
Men Rektor Nadja Pass kan du kontakte på 29 49 96 96 eller nadja@samtidensakademi.dk
Kontakt:
Samtidens Akademi
Ahornsgade 5
2200 Kbh N
Rektor Nadja Pass: 29 49 96 96 og nadja@samtidensakademi.dk.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, meld dig ind i gruppen eller følg med på facebook.com/samtidensakademi
Grafik&Illustrationer:
Vi bliver ofte spurgt, hvem der har lavet den smukke grafik.
Det er Jan Rasmussen fra Tombola CpHs' værk. Han kan kontaktes på 60 43 03 93 eller jan@tombolacph.dk.
Illustrationerne har vi lånt i samlingen af anskuelsestavler fra Danmark Pædagogiske Universitet.
Hvem står bag?
Rektor Nadja Pass fotograferet af Martin Kunzendorf
Samtidens Akademi er sat i verden af Nadja Pass. Som rektor for Samtidens Akademi bygger jeg videre på og sammenfletter mine tidligere initiativer – Det tværvidenskabelige kunstmagasin Reflexioner, Samfundslaboratoriet Borgerlyst og Samtalesaloner. Desuden bygger Samtidens Akademi på den indsigt jeg gennem over 20 års virke som konsulent, foredragsholder og samtidsanalytiker har fået i mange forskellige brancher og sektorer. Mig kan du læse meget mere om her…
Resten af Samtidens Akademi bliver til igennem ét stort sammenskudsgilde. Som initiativtager skaber Nadja Pass rammerne for, at mange vidt forskellige forskere, håndværkere, kunstnere, iværksættere, embedsfolk, erhvervsfolk, sociale entreprenører og skønånder nemt kan bidrage med det bedste de ved.
Det hele bygger på et løst koblet fællesskab, hvor alle har deres primære virke og indtægt andetsteds. Men når de har lyst til at gøre samtiden en tjeneste, søger de mod Samtidens Akademi. Nogle gange for at dele alt det nyeste inden for deres eget felt, andre gange for at bakke op om akademiets andre aktiviteter og lære noget helt nyt af de andre undervisere. Engang imellem for at bidrage til samtiden ved at være med til at løse aktuelle samtidsudfordringer fra hver deres ståsted.
På Samtidens Akademi er vi ikke enige om så meget. Faktisk gør vi en dyd ud af at være forskellige. Men det vigtigste har vi til fælles: Vi tror på, at det nytter. Vi er ikke så bange for at fejle. Vi gør os altid umage. Vi er gode til at navigere i kaos og foranderlighed. Og vi tilstræber hver især – mere eller mindre bevidst – at leve efter grækernes klassiske dannelsesideal eudaimonia; et dannelsesideal, der både vægter faglighed, åndelighed, livsglæde og stræben efter altid at blive den bedst mulige udgave af sig selv - og betoner vigtigheden af at bidrage til fællesskabet og gøre en meningsfuld forskel. Livsfylde, slet og ret.

Nysgerrighed, samfundssind
og egne veje...
Hvorfor har jeg startet Samtidens Akademi?
Det er ikke så svært at sige, hvad der var ansatsen til Samtidens Akademi. Det var det øjeblik, jeg har beskrevet i prologen. Det øjeblik, det gik op for mig, at i stedet for at lide af guldaldermisundelse, har jeg selv et ansvar for at præge min samtid i den bedst mulige retning. Og det er et ansvar, jeg deler med alle mine samtidige. Lige nu er det os der er dem - og os der bestemmer, hvad koblingspunktetmellem fortiden og fremtiden skal bestå af.
Til gengæld er det næsten umuligt at sætte en finger på, hvilken af de mange tråde, der tilsammen udgør mit livs kludetæppe, der har været den vigtigste erfaring for mig at trække på under udviklingen af Samtidens Akademi. For næsten alt, hvad jeg gennem livet har erfaret, oplevet, elsket og frygtet fletter sig sammen i akademiets univers.
Ser man på akademiets opbygning, bygger det i høj grad videre på alle de redskaber, metoder og samarbejdsformer, Andreas Lloyd og jeg udviklende under vores mangeårige samarbejde i samfundslaboratoriet Borgerlyst. Det er for eksempel engagementstrappen, mikrohandlingerneog det makroskopiske blik.Og ikke mindst samtalesalonernesom samværsform og metodeapparat. Også sommerfuglemodellenog atommodellenbygger videre på meget af tankegodset fra Borgerlyst-tiden. Men hvor vi i Borgerlyst mest fokuserede på at skabe infrastrukturen for civilsamfundets renaissance og med vores redskaber mest søgte at hjælpe andre til at realisere deres borgerlystne ideer, er Samtidens Akademi i høj grad mit eget svendestykke. Her prøver jeg selv at udvikle en kolossal og totalt uoverskuelig borgerlysten ide fra tanke til handling.
Ser man på akademiets intention om at skabe plads til fordybelse, faglighed, tværtænkning, krydskobling... At flette videnskab og kunst sammen... At skabe plads til de ukendte ekspertstemmer, komplekse tankegange, det krøllede, det finurlige, det på-papiret-uladsiggørlige, bygger akademiet især på erfaringerne fra mit arbejde med magasinet Reflexioner. Og især akademiets Søndagsskolerer en direkte videreudvikling af reflexioner-tanken, hvor vi i magasinet hver gang bad vidt forskellige forskere og kunstnere om at fortolke det samme emne - set fra hver deres synsvinkel og ståsted. Til søndagsskolerne foregår det hele så som liveundervisning, der veksler mellem inspirationsoplæg, praktiske øvelser, sanseoplevelser og samtalesaloner.
Ser man på interessen for samtiden og fornemmelsen for den aktuelle zeitgeist stammer den helt tilbage fra dengang, jeg som 15-årig vandt en essaykonkurrence udskrevet af Undervisningsministeriet og Instituttet for Fremtidsforskning. Her skulle vi skrive, hvad vi drømte om og frygtede i fremtiden. Ikke alene var det virkelig vildt at opleve, hvor alvorligt jeg blev taget af mine omgivelser, da jeg i nogle uger var i snart sagt alle medier for at læse mit digt op og udtale mig om fremtiden. Det var også - i en tid længe før internettet og de sociale medier - helt overvældende, at jeg modtog breve fra nær og fjern og fra mennesker i alle andre, som mit digt havde rørt dybt. Få år senere førte det samme digt til, at et internationalt reklamebureau bad mig om at rejse Danmark rundt i nogle måneder for at skrive en bog om ungdomskulturer - og kort efter også bad mig opbygge min egen afdeling af bureauet for at udvikle nye metoder til at undersøge trends og kulturelle tendenser. Det blik på samtiden og mine samtidige bruger jeg ofte den dag i dag - dog langt fra kun længere med fokus på de unge og trends. Men med nysgerrige øjne på hele vores samtid og alle mine samtidige.
Ser man på ambitionen om at arbejde uafhængigt af systemet på tværs af sektorer, brancher, hierarkier og fag, trækker jeg især på mine mere professionelle erfaringer fra snart 20 år som selvstændig konsulent med opgaver i mange brancher, alle sektorer og på alle niveauer. Kombineret med to store undersøgelser jeg for nogle år siden lavede for Beskæftigelsesministeriet om erhvervskvinders ambitioner og snublesnore på direktionsgangene, hvor jeg dybdeinterviewede både toplederne og de unge talenter, har det givet mig et bredspektret indblik både i erhvervslivet og det offentlige. Og jeg har opdaget, hvor stor en forskel jeg med enkle midler kan gøre ved at bringe ideer, metoder og tilgange i spil, der er helt selvfølgelige - nærmest banale - i én branche, men helt ukendte i andre brancher. Hvor de virkelig kan gøre en stor forskel. Det er også her, jeg har hentet inspirationen til hofnarre-tanken, fordi jeg gang på gang har opdaget, hvordan jeg som uafhængig konsulent har haft mulighed for at tale med alle og kunnet sige nogle ting ingen andre tør sige, fordi jeg ikke er en del af systemet.
Og så er der selvfølgelig alt det andet, der også er mig. Den zeitgeist, jeg opsnapper, når jeg skamløst overhører folks samtaler på gaden. Min interesse for kunst og kultur. Mine rejser - dels de halve og hele år jeg studerende i henholdsvis Israel og Ghana og de mange besøg hos mine forældre, mens de boede i henholdsvis Moskva og Beijing. Min hang til New York. Min faible for at klippe papirklip. Min glæde ved at eksperimentere i et køkken. Min ubændige nysgerrighed.
Men nok så vigtigt er jeg jo ligesom alle andre ikke bare et produkt af min samtid, men også af mine samtidige. Og intet af alt det, jeg har skabt, ville være blevet til noget, hvis det ikke var for mine tætte samarbejder og venskaber med andre gode mennesker. Så nok er jeg ofte selv initiativtageren, men jeg er dybt afhængig af - og evigt taknemmelig for - alle mine medudviklere. Dem kan du læse lidt mere om her >>
Og så de store spørgsmål om økonomi og organisation
Samtidens Akademi drives af den folkeoplysende forening Samtidens Akademi, der er stiftet på akademiets 3-års fødselsdag. Den 1. april 2020. Foreningens formål er at skabe en uafhængig udviklingsplatform, hvor vi på tværs af faggrænser, sektorer og brancher kan samles for at nyfortolke folkeoplysningen, genopdage gamle håndværk og sysler, udvikle nye former for videns- og kunstformidling - og skabe grundlaget for mere handlekraft i hverdagen.
Foreningens medlemmer er både enkeltpersoner, der underviser, bidrager til udforskningerne eller deltager i arrangementerne - og andre folkeoplysende foreninger, museer, naturparker, organisationer, dannelsesinstitutioner og offentlige instanser, der har lyst til at mødes for at genfortrylle verden sammen.
De første tre år var akademiet helt uformaliseret og aktivt uorganiseret, mens jeg afprøvede de forskellige formaters og ideers potentialer. I den periode blev eksperimenterne finansieret gennem ‘Sommerfuglemodellen’. Den er stærkt inspireret af socialøkonomiske virksomhedsmodeller, hvor overskuddet fra aktiviteterne går til at sikre den videre drift og udvikling af projektet. Det juridiske og økonomiske blev i første tre år håndteret foreløbig gennem anpartsselskabet Reflexioner ApS.
På Samtidens Akademis 3-års fødselsdag blev foreningen Samtidens Akademi stiftet for
- at gøre det nemmere for andre at blive en del af fællesskabet
- gøre det nemmere for andre organisationer at samarbejde med Samtidens Akademi
- at sikre den videre drift og udvikling
- at gøre akademiet til en selvstændig juridisk enhed, for at sikre, at akademiets virke også udover Nadja Pass’ levetid altid arbejder og virker til fordel for det fælles bedste.