Navigationsredskab, vi på Samtidens Akademi bruger til at afgøre, hvilke nye projekter vi skal sætte i gang. Akademiets vingefang favner i princippet det meste. Men for at kunne prioritere mellem de mange mulige aktiviteter, vi kunne sætte igang tager vi sekstanten til hjælp. Den består af seks pejlemærker og en række spørgsmål, der hjælper os til at vurdere og styrke projekternes relevans for Samtidens Akademi.
Sekstanten hjælper os til at navigere
Når vi har valgt at kalde Samtidens Akademi for Samtidens Akademi er det for at forpligte os selv på altid at følge tidsånden nøje, så akademiet altid tilfører den til enhver tid aktuelle samtid noget væsentligt.
Men samtiden er i sagens natur under konstant forandring. Så de udfordringer, vi står overfor i dag, kan se helt anderledes ud - eller være erstattet af nye - i morgen. Derfor er det vigtigt, at vi altid sørger for at spørge os selv, om de nye ideer og initiativer vi overvejer at sætte i gang lever op til vores egne pejlemærker.
Her hjælper de seks pejlemærker og deres underliggende spørgsmål os med at sikre, at Samtidens Akademi gennem sit virke altid søger at:
fokusere på det, der ellers er underbelyst i den tid enhver tid aktuelle samtid. Tage spørgsmål op, ingen andre tør stille. Afprøve eksperimenter, ingen andre tror vil kunne lade sig gøre. Belyse de sider af sagen, ingen andre afdækker. Sætte initiativer i søen, ingen andre tror, der vil være seere, lyttere, kunder, vælgere nok til.Samtidens Akademi er vores fælles udkigspost. Tilsammen har vi et godt overblik over tidsånden, mediebilledet og udviklingen inden for mange forskellige fag, brancher og sektorer. Derfor har vi også en fornemmelse af, hvilke emner, problemstillinger og diskussioner, der for tiden mangler fokus og opmærksomhed – og fortjener akademiets særlige opmærksomhed.Når vi sætter et nyt initiativ i gang, spørger vi altid os selv: ”Hvad er de underbelyste sider af denne sag? Hvorfor hører vi aldrig om dem? Hvordan påvirker det manglende perspektiv samtidens aktuelle udfordringer? Hvorfor er det vigtigt at belyse?”
styrke samfundssindet og opdyrke den makroskopiske tankegang.Samtidens Akademi styrker forståelsen for samfundets mange sammenhænge. Her træner vi både vores blik for, hvordan vi hver især er med til at påvirke samtiden gennem alle vores handlinger og beslutninger - og vi opdyrker fællesskaber, der gør det nemmere for os at løfte i flok, samtidig med, at vi hver især stadig får lov at være de stærke og vidt forskellige individer. Mens vi træner dette makroskopiske blik, styrker vi samtidig vores samfundssind, mådehold og fælles ansvarsfølelse.
Når vi overvejer at sætte et nyt initiativ i gang, spørger vi os selv: ”Hvordan er dette initiativ med til at præge samtiden i en bedre retning?”, ”Hvad betyder denne lille handling i den store sammenhæng?” eller ”Hvordan kan vi være med til at løse dette meget store, komplekse problem ved at sætte små eksperimenter i gang her og nu?”være eksperimenterende i vores tilgang og skabe rum for al den fordybelse, undren og svinkeærinder nytænkning er gjort af.Samtidens Akademi er båret af en laboratorie-tankegang, hvor det i sig selv er et succeskriterium, at man fejler ofte og produktivt. For hvis man ikke fejler, har man sandsynligvis ikke været modig nok. Eksperimenterne kan komme til udtryk på mange måder: Ved at en forsker præsenterer sine nyeste strøtanker for allerførste gang, ved at samtidskommissionerne puljer deres kompetencer for at udvikle helt nye former for prototyper, ingen af dem kunne have fundet på hver for sig, ved at planlægge søndagsskoleforløb, hvor undervisningsmetoderne veksler ubesværet mellem teori, praksis og håndværk.
Når vi sætter et nyt initiativ i gang, spørger vi altid os selv: ”Hvor er de eksperimenterende elementer i dette initiativ? Hvad er det, vi afprøver for allerførste gang? Er vi modige/ambitiøse/alternative nok i vores måde at gribe det an på?”lære fra os, lære nyt, tillade os at være nybegyndere igen og gå i mesterlære hos hinanden. Mødes på tværs og krydsbestøve hinandens tankegang.På Samtidens Akademi er vi alle eksperter på nogle områder og nybegyndere på andre. Vi samles, fordi vi ønsker at lære hele livet. Nogle gange lærer vi fra os, andre gange er vi i mesterlære hos de andre. Det er en vigtig intention med Samtidens Akademi, at vi vil bygge bro mellem generationerne og skabe rammerne for, at vi åbent og nysgerrigt kan lære af hinanden. Men det handler også om at gøre det nemmere at blive ved med at lære nyt, udforske og udfordre sig selv i alle aldre. Der er så mange fine kurser og arrangementer for børn og unge rundt om museerne. Men hvad, når man er blevet voksen, og bare tilfældigvis aldrig fik dykket ned i kunsten, naturvidenskaben eller håndværket, fordi man som ung havde travlt med at gå til karate eller fik en kæreste? Kan vi ikke skabe nogle muligheder for at opdyrke nye felter og udforske nye verdener midt i voksenhverdagen?
Når vi sætter et nyt initiativ i gang, spørger vi derfor altid os selv: "Hvordan vil det være at være nybegynder til dette arrangement? Hvordan skaber vi de optimale rammer for eksperterne? Hvilke elementer af mesterlære eller sidemandsoplæring kan initiativet rumme - og hvordan understøtter vi det bedst gennem undervisningsmetoderne?skabe grobund for at genopdyrke de glemte vaner, sysler, dyder, begreber, håndværk, fag og etiketter, samtiden har brug for, men som ikke kan klare sig selv på de nuværende markedspræmisser - og som ville drukne i de buldrende mediestrømme.På Samtidens Akademi genopfinder vi gerne den dybe tallerken, når der er brug for at genintroducere noget velkendt i en ny generation, branche, organisation eller samtid. Vi vekselvirker mellem fortid, samtid og fremtid og finder gerne inspiration i tidligere tiders dyder, sysler, udtryk, begreber, bevægelser og værdier, også kan være relevante i dag, hvis bare vi formår at genopdyrke dem på nye måder. Samtidens Akademi er i sig selv et eksempel på et koblingspunkt mellem gode gamle begreber som andelsbevægelsen, folkeoplysningen, samtaledemokratiet, forsamlingshuse, højskoler, gadekær og håndarbejde – og ny teknologi, aktuelle tendenser og moderne hverdagsliv, så det får en helt ny relevans i vores samtid. Krydskoblingerne mellem det nye og gamle kunne for eksempel være etiketter for sociale medier, færdselsregler i Pokémon Go-æraen, pop-op-kulturklubber, hvor vi giver hinanden indblik i alt fra opera til rap og samtidskunst - eller forelæsningsrækker om de store filosoffer, som vi gør samtidsrelevante gennem samtalesaloner om, hvordan deres tanker kan spores i samtiden.
Når vi sætter nye initiativer i gang spørger vi derfor altid hinanden: ”Hvad findes der er historiske fortilfælde, vi kan lade os inspirere af? Hvordan kan vi lade os inspirere af de nyeste teknologier, opfindelser og tiltag fra hele verden? Og hvordan mixer vi det nye og det gamle til helt nye løsninger, der bygger bro mellem generationerne?"udvikle ideer fra tanke til handling - og teste prototyper i praksis.På Samtidens Akademi lægger vi stor vægt på, at alle vores ideer, samtaler og gode intentioner udmønter sig i konkrete handlinger. Derfor er en vigtig del af akademiets arbejde, at vi udvikler konkrete prototyper på de løsninger, vi drømmer om, så det ikke bare bliver ved snakken. Først når man begynder at prototype på løsningerne, opdager man faldgruberne og bliver opmærksom på de blinde vinkler. Først når man har en prototype opdager man for alvor, om man har været enige om visionen eller bare har snakket hinanden efter munden under de indledende samtaler. Først når man begynder at prototype, bliver man tvunget til at skære tingene til. Det er ofte en smertefuld proces at udvikle en ide fra strøtanker til prototype, fordi man undervejs i processen opdager delelementer, der ikke kan lade sig gøre og man bliver nødt til at skære mange af sine yndlingselementer fra, hvis ideen skal stå klart. Men det er denne smertefulde del af processen, der udgør forskellen på en god ide - og dem, der er ufatteligt mange af, til en realiseret ide. Når vi har en prototype klar, tester vi den i praksis. Det foregår ofte ude i “den virkelige verden” - på plejehjem, i almene boligforeninger, på museer, landbrug og seværdigheder landet rundt. Succeskriteriet er ikke, at alle prototyperne virker med det samme. Det er, at vi får afprøvet løsningsforslagene i praksis. Med alt, hvad vi kan lære af det.Når vi udvikler løsningerne i Samtidens Akademi, spørger vi altid hinanden: ”Hvordan kan vi gøre ideen så praktisk, håndgribelig og nem at iværksætte som muligt? Hvor og hvordan kan vi teste den i praksis? Hvordan deler vi opskrifterne, så de bliver nemme for andre at lade sig inspirere af og implementere i deres hverdag?”
Tilsammen udgør disse seks pejlemærker den sekstant, vi på akademiet bruger til at udvælge og skærpe vores aktiviteter. De initiativer Samtidens Akademi bruger tid og energi på at sætte i gang bør så vidt muligt være stærke på alle seks parametre. Så hvis det ikke er tilfældet fra starten, bruger vi de seks pejlemærker til at spørge os rundt om ideen, så vi kan skærpe grundideen og sikre, at den på står stærkt på alle parametre.